Generalforsamling 2024

Referat af Landsforeningen For Digelag i Danmarks generalforsamling d. 23.10.2024

Ordinær generalforsamling i Landsforeningen for Digelag i Danmark

Dato: 23. oktober 2024

Sted: Per Aarsleff, Handelsvej 20 Odense SV

Deltagere:

Henrik Madsen Lammefjordens Dige og pumpelag
Mogens Mika Det Falsterske Digelag
Torben Aalborg Det Falsterske Digelag
Benny Ellerkjær Det Falsterske Digelag
Ole Skude Kobæk Strand
Anders Kolding Kobæk Strand
Jørgen Fischer Svineholmens Digelag
Jørgen Jensen Råbylille Digelag
Magnus Skak Jensen Havneby og Kirkeby Digelag
Henrik Marcussen Det Lollandske Digelag
Allan Møller Det Lollandske Digelag
Jens Beck Lauritzen Digelaget Ore Strand 4760
Sverre Nielsen Digelaget Vejlby Fed
Jens R Lønholdt Fjordgruppen
Jørgen Hedegreen Fjordgruppen
Bent Alminde Juelsminde Digelag
Peter Schmidt Hansen Juelsminde Digelag
Allan Lund Hou Digelag
Mette Skott Høll Digelaug
Michael Bjørnskov As Vig Digelaug Syd
Bjørn Rimdal As Vig Digelaug Syd
Jens Pedersen Harboøre Digelag
Anders Brændholt Rasmussen Seden Strandby Grundejerforening Odense Fjord
Mikkel Boelck Nielsen Det Nordfynske Digelag

24 medlemmer fra 17 stemmeberettigede foreninger mødt.

Dagsorden:

Valg af dirigent.
Valg af referent.
Bestyrelsens beretning
Fremlæggelse af regnskab
Indkomne forslag
Forslag til budget
Valg af medlemmer til bestyrelsen
Valg af 2 suppleanter
Valg af 2 bilagskontrollanter
Eventuelt

Formanden bød forsamlingen velkommen til generalforsamling og gik over til pkt.1 på dagsordenen, valg af dirigent.

Bestyrelsen foreslog Rasmus Skovmand til dirigent, ingen modkandidat, Rasmus valgt.

Dirigent Bestyrelsen foreslog Rasmus Skovmand

Beslutning: Rasmus Skovmand valgt

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet ifølge vedtægter.

Referent Bestyrelsen foreslog Mogens Mika

Beslutning: Mogens Mika valgt

Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning er vedlagt som bilag.

Ingen bemærkninger til beretningen, klapsalver.

Beslutning: Beretningen godkendt

Regnskab

Allan Lund gennemgik det første regnskab.

indtægter 29.558,00 kr.

udgifter 7.462,00 kr.

Overskud 22.196,00 kr.

Regnskabet er efterset og fundet i orden af de 2 bilagskontrollanter

Beslutning: Regnskab godkendt

Indkomne Forslag

Bestyrelsen havde forslag til vedtægtsændringer. Begrundelsen er at man ønsker at få 2 grupper af medlemmer.

Indføjet nyt pkt.3.6 Associerede medlemmer m.m.

Gruppe 1 for medlemmer med mere end 200 matrikler.

Gruppe 2 for medlemmer på 200 matrikler og derunder

Pkt.3.6 nyt punkt.

Andre rettelser var af kosmetisk art

Beslutning: Vedtægtsændringer vedtaget enstemmigt

Forslag til kontingentsatser

Gruppe 1 foreslås til 1.500 kr.

Gruppe 2 foreslås til 500 kr.

Beslutning: Kontingenterne vedtaget enstemmigt.

Forslag til budget

Kassereren fremlagde sit bud for det kommende år.

Der er budgetteret med nyt kontingentbidrag, dog ikke indtægter fra associerede medlemmer.

Der er kommet en ny udgift, idet vi skal have en bestyrelsesansvarsforsikring.

Det gav lidt debat mht. forsikringen, det var ikke alle, der mente, man skal have en sådan og en enkelt mente, man kunne få den billigere end 3.000 kr.

Alle blev opfordret til at anskaffe en bestyrelsesansvarsforsikring.

Bestyrelsen skal på næste møde tage stilling til, hvilket selskab man tager,

Beslutning: Budgettet vedtaget enstemmigt.

Valg af medlemmer til bestyrelsen

Ifølge vedtægterne skal der ikke være valg til bestyrelsen i LDD´s to første leveår.

Valg af 2 suppleanter

Bestyrelsen foreslog Jens Pedersen og Mette Skott

Beslutning: Begge valgt enstemmigt

Valg af bilagskontrollanter

Bestyrelsen foreslog Allan Møller og Kim L Christiansen

Beslutning: Begge valgt enstemmigt

10.Eventuelt

Et medlem spurgte, om det var muligt at modtage de slides som Kristian Hansted, KDI viste, Formanden undersøger.

Bestyrelsen fik en stor hånd for det store arbejde, de havde udført i det forgangne år.

Et digelag har været udsat for aktindsigt, fra en borger i deres kommune.

Formanden fortalte om de tiltag, man kan gøre for at lette arbejdet for sig selv ift. aktindsigt.

Et medlem foreslog at arbejde på, at KDI tager over igen fra kommunerne, da kommunerne ingen ekspertise har på området.

Havneby og Kirkeby Digelag spurgte, om nogen var bekendt med en ingeniør, der kan godkende diger.

Mht. tilsyn, opfordres medlemmerne at foretage digesyn ifølge deres vedtægter, gerne med fotobilag.

Dirigenten takkede forsamlingen for god ro og orden og erklærede generalforsamling for afsluttet.

Formanden takkede alle for det flotte fremmøde og ønskede alle en god tur hjem.

Rasmus Skovmand

Dirigent

Bent Alminde Henrik Marcussen

Allan Lund Mogens Mika

Jens Rønnow Lønholdt Anders B. Rasmussen

Mikkel Boelck Nielsen

Beretning ved Formand Bent Alminde

Beretning ved generalforsamling den 23.10.2024.

Den 20. oktober 2023 blev Danmark ramt af en storm, der forårsagede meget store ødelæggelser på østvendte kyster – voldsomst i den sydlige del af landet. Vi blev ramt af en såkaldt 100-års hændelse.

Godt fra start.

Den 25. oktober – 5 dage efter, blev Landsforeningen for Digelag stiftet. Ikke på grund af stormen den 20. oktober, men fordi nogle af os, der arbejdede med kystbeskyttelse, mødtes den 24. april i Juelsminde for at undersøge, om der var behov for en landsforening. De 14 digelag, der var repræsenteret på mødet, var enige om, at behovet var der – og man var også enige om, at landsforeningen ikke bare skulle være en forening, hvor erfaringsudveksling var det primære, men en forening, der skulle varetage digelagene – og dermed grundejernes interesser.

Medieomtale.

Den omtalte storm den 20. oktober 2023 gav dog vores landsforening et gevaldigt boost, idet alle medier i dagene efter, at landsforeningen var stiftet, ville høre, hvad vi mente om dette og hint. TV2 Fyn var, som mange af jer ved, også til stede, da vi stiftede foreningen. Selv blev jeg inviteret til at deltage i Aftenshowet på DR1 dagen efter, vores forening var stiftet. Ja, tingene gik rigtig hurtigt de dage. Heldigvis blev flere fra bestyrelsen interviewet af diverse medier, så jeg tænker, at vi samlet set fik sendt de rigtige budskaber om, at det i den grad hastede med at få Danmarks kyster og kystbyer klimasikret.

Det politiske.

Miljøminister, Magnus Heunicke, offentliggjorde kort efter stormen den såkaldte ”Klimahandlingsplan 1”, der i væsentlighed handlede om sandfodring på vestkysten samt en ny kystpulje på 150 mio. kr., som kommunerne kunne søge midler fra til etablering af kystbeskyttelse.

Vi har fra bestyrelsen den holdning, at det er på sin plads at bruge 1,1 mia. kr. til sandfodring af vestkysten. Men det er ikke på sin plads, at staten forfordeler de sparsomme midler på den måde. Miljøministeren begrunder sandfodringen af vestkysten med, at der er værdier, der skal beskyttes i form af 10.000 ejendomme til en værdi af 13,6 mia. kr.

Mon ikke, at der er langt flere end 10.000 ejendomme ved østvendte kyster – og til en langt højere værdi, end de 13,6 mia. Men her er kun afsat 150 mio. kr. i en pulje, som kommunerne kan søge. Endvidere er der kun afsat penge i 2024, og et kig i forslaget til Finanslov 2025 afslører, at regeringen ikke har afsat penge i 2025 og årene derefter.

I bestyrelsen er vi af den opfattelse, at 150 mio. kr. i Kystpuljen er alt for lidt. I 2023 blev der ansøgt om i alt 1,1 mia. kr. I 2023 kunne der søges op til 80% af anlægsudgifterne, og jeg går ud fra, at de 1,1 mia. netop udgør det beløb. Og mange af de kommuner, der ikke opnår støtte, ja de udskyder kystbeskyttelsesprojekter, fordi der mangler finansiering. Og på den måde bliver mange grundejere svigtet – og må igen ty til sandsække og lignende, når næste stormflod kommer.

Og det er ikke rimeligt, at staten ikke påtager sig det medansvar, det er at sikre både fælles værdier og borgernes værdier. Altså: konklusionen er, at der siden stormfloden den 20.10. ikke er sket ret meget, hvis der overhovedet er sket noget, der gør, at vi med større tryghed går efterår, vinter og forår i møde.

Landsforeningens opgaver.

I landsforeningens bestyrelse har vi i foreningens første år fokuseret på 3 strategipunkter:

At få mange medlemmer i vores forening for at stå stærkere over for myndigheder m.v. Og herunder at få høringsret ved lovgivningsinitiativer m.v.
At få samlet og skabt et netværk med en række gode samarbejdspartnere der, overordnet set, vil det samme som os.
At få identificeret de forhold, der gør, at tempoet med kystbeskyttelse er for langsommeligt, herunder at der også skal være statslige midler til at genopbygge ødelagte diger og anden kystbeskyttelse.

Ad 1 om at få øget antallet af medlemmer i vores forening. Den store mediedækning, vi havde for et års tid siden, gav os mulighed for at fortælle, at vi rent faktisk eksisterede. Vi nåede derfor hurtigt et medlemstal på ca. 30.

Lige efter årsskiftet besluttede vi i bestyrelsen at henvende os til samtlige kystkommuner for at få dem til at give os oplysninger om de digelag / digelaug / grundejerforeninger, der arbejder med kystbeskyttelse og højvandssikring. De fleste kommuner var samarbejdsvillige, enkelte var ikke. Udbyttet af indsatsen var ikke overvældende, men et par nye medlemmer fik vi.

Vi har desuden i forbindelse med diverse arrangementer, fx Kystdagen i Middelfart og KL’s Klimatopmøde i København, fulgt op med uddeling af flyers og kontakt til de digelag, der ikke er medlemmer. Lige nu har vi rundet 43 medlemmer, og vi repræsenterer over 22.000 grundejere.

Med ny hjemmeside og fortsatte tiltag vil bestyrelsen fremdeles arbejde for, at vi til generalforsamlingen i 2025 har 50 medlemsforeninger eller mere.

Et af bestyrelsens mål var at opnå høringsret i forbindelse med ny lovgivning og andet. I første omgang svarede ministeriet ikke på vores henvendelse; men en ny henvendelse direkte til Miljøministeren gav os den høringsret, vi ønskede os. Landsforeningen for Digelag er nu på den officielle høringsliste. Et af vores helt klare mål er hermed opfyldt.

Ad 2, som handler om at samle en række samarbejdspartnere. Her kom vi ret godt fra land, idet fx KL og Danske Regioner selv rettede henvendelse til os. Og det samarbejde, der fulgte efter gode møder med dem, har også båret frugt. Fx blev jeg inviteret til at tale ved KL’s klimatopmøde, der fandt sted på Tivoli Hotel i København den 11. – 12. april. Flere end 1000 kommunale topfolk og politikere deltog, og over 200 af dem valgte at høre mit oplæg.

Ugen forinden havde næstformand Henrik og jeg et møde med formanden for KL’s klima- og Miljøudvalg, borgmester Birgit S. Hansen fra Frederikshavn. På det møde fik vi fuld opbakning og tilsagn om fremtidigt samarbejde med KL. Og da kommunerne spiller en helt afgørende rolle, når det handler om kystbeskyttelse, så er vi rigtig glade for det gode forhold, vi har til KL.

Jens og jeg var den 25.9. til møde med KL om den konference, som landsforeningen afholder den 12.12. Her fik vi ud over god sparring med Mie Thomsen og Lars Kaalund også at vide, at kommunerne var meget glade for, at der var en landsforening.

Vi har også været inviteret til møder med Forsikring & Pension og Forenet Kredit. Sidstnævnte er foreningen, der ejer Nykredit og Totalkredit. Efter mødet med Forenet kredit blev vi inviteret til at holde et oplæg for deres klimaudvalg, hvor der sidder ca. 15 personer. Mogens, Jens og jeg deltog i dette møde. Og selv om der ikke kom noget konkret ud af mødet, så mødtes vi med en gruppe, der har meget stor indflydelse i den økonomiske verden – og for hvem 20 mia. kr. ikke er noget stort beløb.

Jo, jeg tænker, der kom det konkrete ud af mødet med Forenet Kredit, at kreditforeningen nu seriøst vil overveje at gå ud på det lånemarked, som Kommune Kredit hidtil alene har siddet på, nemlig at låne penge ud til kystbeskyttelsesprojekter. Desuden blev vi opfordret til at komme til dem, hvis vi havde brug for noget analysearbejde.

Det vil næsten føre for vidt, hvis jeg skal omtale alle møderne med vores gode samarbejdspartnere; men vi har i hvert fald opnået at få etableret et stort og vigtigt netværk af gode folk fra fx Kystdirektoratet, KL, Danske Regioner, DMI, DTU, DNNK, EIB, Teknologisk Institut, Klimatoriet, Sommerhusforeningen, Forenet Kredit m.fl.

Landsforeningen har deltaget i følgende større arrangementer:

KMT24 11. – 12. april på Tivoli Hotel i København. Arr. KL
Fremtidens Vilde Vejr 18. april i Fællessalen på Christiansborg. Arr. F&P og Venstre
Dialogmøde i Middelfart 16.5. Arr. Kystdirektoratet
Forespørgselsdebat i Folketinget 17.5. rejst af DF
Workshop om oversvømmelser, skader og økonomi, afholdt på DTU den 7.6. Arr. DNNK
Det Nationale Klimatopmøde 21. – 22.8. på Klimatoriet. Arr. DNNK

Ad 3, som handler om, at det går for langsomt med at kystbeskytte hele landet. I en undersøgelse foretaget af KL’s analysemagasin ”Momentum” svarer 51% af landets kystkommuner, at de har måttet udskyde eller helt droppe kystbeskyttelsesprojekter inden for de seneste 5 år.

I bestyrelsen har vi valgt at kigge på 3 søjler, der regulerer kystbeskyttelsen – herunder også tempoet.

Lovgivning.

Den ene er lovgivningen. Der er flere elementer i lovgivningen, der ikke just fremmer kystbeskyttelsesprojekter. Jeg skal blot her nævne, at hensynet til miljø, herunder Natura 2000 områder, står i vejen for, at projekter kan gennemføres. Vi mener selvfølgelig, at miljøet skal beskyttes bedst muligt, men i nogle tilfælde virker det absurd, at man ikke kan gennemføre kystbeskyttelse. Der mangler med andre ord en sammenhængende lovgivning, der tager hensyn til både kystbeskyttelse og natur.

Derudover er det kun kommuner, der ifølge Kystbeskyttelsesloven kan søge støtte fra Kystpuljen til kystbeskyttelsesprojekter – bortset fra de sønderjyske diger. Det går jo ikke, medmindre kommunerne også får initiativpligt. Vi mener i øvrigt, at de digelag, der får deres kystbeskyttelse ødelagt af stormene, ja de skal også kunne søge midler fra Kystpuljen.

Så er der spørgsmålet om ”nytteværdi”. Som udgangspunkt er det grundejerne selv, der skal betale for kystbeskyttelse. Ja, men nogle steder betaler kommuner og staten – helt eller delvist. Det lotterispil kan vi ikke acceptere.

Vi kan heller ikke være med til, at der ikke er klarere regler for bidragsfordeling (partsfordeling). Mange steder går projekter i stå, fordi man ikke kan enes om en bidragsfordeling. Kommunerne skal foreslå en bidragsfordeling, men grundejerne kan påklage den. 39% af planlagte kystbeskyttelsesprojekter er gået i stå på grund af uenigheder om partsfordeling. Så der er brug for enkle, klare modeller for dette i ny lovgivning.

Organisering.

Den anden søjle, vi kigger på, er organiseringen. Her mangler vi først og fremmest en overordnet plan og prioritering. Det er ikke nok, regeringen udpeger de områder, der er mest truet af stormflod og oversvømmelse. Nogle af de bedste løsninger vil være større og sammenhængende løsninger. Men der er ikke noget incitament for kommunerne til at vælge samarbejde og fælles løsninger. Resultatet bliver små og usammenhængende løsninger, der selvsagt også er dyrere.

Klimahandlingsplan 2 bør indeholde både overordnet strategi, prioritering, økonomi og plan for kystbeskyttelse. På nogle seminarer kan man høre – og i nogle debatindlæg kan man læse, at der er steder i Danmark, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at beskytte ejendommene. Ejerne skal i stedet tilbydes en kompensation, så de kan flytte. Hvis den strategi kommer til at indgå i en ny Klimahandlingsplan, så opfordrer vi til, at det bliver lagt offentligt frem, hvor de områder er. Grundejerne skal føle sig trygge – uanset hvor de bor.

De næste 75 år vil havvandstanden stige op til ½ meter. Det er bestyrelsens holdning, at det kan der beskyttes imod. Men i en langsigtet plan kan det være klogt at få udpeget de områder, der om 75 år muligvis ikke kan kystbeskyttes.

Finansiering.

Den tredje søjle er finansiering. Jeg har tidligere påpeget, at en kystpulje på 150 mio. kr. er alt for lille. Den kan kun søges af kommuner, og der kan kun søges til nye projekter.

Der er behov for et helt andet og større beløb, måske 3 mia. kr. hvert år de kommende 5 – 7 år. Vi skal huske på, at de store storme ødelægger for milliarder, og målt i forhold til det, så synes beløbet ikke at være så stort. Det er trods alt bedre at forebygge end at udbedre de mange skader – ikke mindst for at skabe tryghed for de borgere, der bor kystnært.

Vi mener i bestyrelsen, at en model, hvor borgerne betaler 20%, kommunerne 20% og staten 60% er rimelig. I øjeblikket betaler staten højst 40% af de rene anlægsudgifter til kystbeskyttelse – og altså kun til de kommuner, der er heldige at vinde i lotteriet.

Der bør også være langt bedre lånemuligheder – KL taler fx om en ”vifte af lånemuligheder og finansiering”. Landsforeningen er helt enig. Konkret mener vi også, at løbetiden for lån i Kommune Kredit skal hæves fra 25 år til minimum 40 år. Så svarer løbetiden bedre til holdbarheden af de anlæg, der bygges.

På vores landsseminar i maj havde vi Rasmus Lauridsen fra Den Europæiske Investerings Bank (EIB) som oplægsholder. EIB vil gerne på banen, såfremt lånebeløbet er minimum 25 mio. Euro. Til gengæld må kommunerne gerne pulje lånebeløbet. Dvs. lånebeløbet må fx bruges både til renovering af skoler og til højvandssikring.

De steder, hvor kommunerne er bygherrer på projekterne, da er anlægsloftet en begrænsende faktor. Derfor skal kommunale udgifter til kystbeskyttelse og højvandssikring holdes uden for øvrige anlægsudgifter. Også i det spørgsmål er vi helt enige med KL.

Vi mener i bestyrelsen, at der bør etableres en statslig fond, der skal sikre finansiering af ny kystbeskyttelse og til renovering og til udbygning af eksisterende kystbeskyttelse. Kystbeskyttelse skal ikke være afhængig af kommunernes økonomiske formåen eller vilje til at medfinansiere kystbeskyttelse. Der skal være ens forhold i hele landet. Og lotteriet, her tænker jeg på ansøgning til Kystpuljen, skal afskaffes. Alle kystbeskyttelsesprojekter skal have statslig medfinansiering på 60% af anlægsudgifterne – uden at skulle søge en Kystpulje. Genopbygning af ødelagte diger m.v. skal sidestilles med bygning af nye anlæg.

Perspektiv.

Vi er økonomisk en lille, men en stærk forening. Mange vil gerne tale med os. Og det vil de, fordi vi repræsenterer dem, det drejer sig om, nemlig grundejerne. Og jeg er helt overbevist om, at vi har en stor del af æren for, at debatten om kystbeskyttelse har fyldt rigtig meget det forløbne år. Og ikke mindst de seneste 14 dage. Den situation skal vi udnytte. Politikerne er lydhøre, og jeg har talt med flere folketingspolitikere, som har stor respekt for vores arbejde – og derfor også lytter til os.

Landsseminar og konference

Ud over den daglige kontakt med alle vores gode samarbejdspartnere og venner, så er vi i fuld gang med at planlægge en konference, som er en fortsættelse af landsseminaret, som blev afholdt den 25. maj på DTU. Landsseminaret har givet bestyrelsen værdifulde input fra oplægsholderne, og ikke mindst fra vores medlemmer.

Det vil vi tage med til Christiansborg, hvortil vi vil invitere alle vores medlemsforeninger til – sammen med folketingspolitikere, samarbejdspartnere og fagfolk – at drøfte, hvordan vi får fjernet de barrierer, der forsinker kystbeskyttelsen af vores kyster. I er med andre ord hermed inviteret til Fællessalen på Christiansborg den 12. december kl. 10 – 15. Invitation med program vil følge, men sæt allerede nu X i kalenderen.

Et konkret initiativ, der kom ud af landsseminaret, var, at vi fik nedsat nogle arbejdsgrupper, hvori vi heldigvis har fået hjælp fra nogle af vores medlemmer. Arbejdsgrupperne skal styrke samarbejdet med vores partnere og løse konkrete opgaver.

Grupperne er:

Kystdirektoratet (Mogens Mika, Anders Rasmussen, Rikke Nikolajsen, Anders Kolding, Jørgen Jensen)
DMI (Henrik Marcussen og Dorte Bak Regueira)
Landsforeningens udvikling (Jens R. Lønholdt, Bent Alminde)
Konferencen på Christiansborg den 12.12. (Jens R. Lønholdt, Henrik Marcussen og Bent Alminde

National kortlægning.

Et andet projekt, som landsforeningen er direkte involveret i, det er et projekt, der går ud på at få kortlagt den kystbeskyttelse, der allerede er etableret. Ganske vist har Kystdirektoratet et rimeligt overblik over, hvor eksisterende diger er. Men man kender ikke nødvendigvis til digernes tilstand. Det er selvfølgelig et kæmpestort arbejde at få skabt en database over digerne, og hvad de er bygget til at kunne modstå. Så opgaven er lige nu at få beskrevet projektet, hvis mål det er at få indsamlet alle oplysninger om digerne og deres tilstand. Kystdirektoratet er allerede i gang med at tage boreprøver i eksisterende diger; og det arbejde vil fint kunne indgå i den dataindsamling, der i øvrigt skal finde sted.

Både DMI og Kystdirektoratet har sagt, at med nye beregningsmodeller og de rette data, da vil man kunne forudsige, hvilke diger, der vil bryde sammen under en given storm. På den måde vil beredskabet bedre kunne tage de nødvendige forholdsregler.

Opgaven med at beskrive projektet – eller for den sags skyld – udføre det – kan vi som landsforening ikke løse. Den kapacitet og viden har vi slet ikke. Vi vil gerne være fødselshjælpere og medejere af projektet, og sammen med fx Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet søge om penge til det indledende arbejde.

I en referencegruppe / følgegruppe kunne DMI, Kystdirektoratet, og KL fx være med. Udkast til projektet er præsenteret for Teknologisk Institut og DTU, og de er begge meget interesserede i at indgå i partnerskab med os. Jens R. Lønholdt er tovholder for projektet.

Organisatorisk.

Jeg sagde for lidt siden, at vi var en lille forening, når det gælder økonomien. Og jeg må også tilstå, at vi har været – og er pressede, når det gælder fx sekretariatsopgaver. Og derfor vil bestyrelsen foreslå, at kontingentet bliver sat lidt op, så der kan tilkøbes nødvendigt sekretærhjælp.

Til gengæld foreslår vi i forslag til vedtægter, at der bliver 2 satser for kontingent. En sats for foreninger med under 200 medlemmer – og en lidt højere sats for foreninger med mere end 200 medlemmer. Men vi bibeholder, at hver medlemsforening har en stemme – uanset størrelse. Forslag til kontingentsatser tager vi under punkt 6.

Associerede medlemmer.

Bestyrelsen arbejder også med en ide, der, alt andet lige, vil bidrage til at forbedre foreningens økonomi. Ideen handler om, at vi vil tilbyde virksomheder og institutioner at blive associerede medlemmer af vores forening. Det vil koste et kontingent, og de associerede medlemmer får til gengæld adgang til vores generalforsamling med taleret, dog uden stemmeret.

Desuden får de adgang til deltagelse i konferencer, og de får deres logo på vores hjemmeside.

Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at vi som forening fortsat er uafhængige af politiske og økonomiske interesser – og tillige opfattes sådan. Vi har spurgt vores nærmeste samarbejdspartnere til råds. Og de mener, at vi stadigvæk vil blive opfattet som en uafhængig forening, hvis vi understreger, at det er vi. Og det fremgår i øvrigt også af vores vedtægter.

Det kan være svært at beregne, hvad det kunne give af indtægter, men ved at kigge på andre foreninger og tænketanke, så vil bestyrelsens gæt være, at vi vil kunne få tilført omkring 200.000 kr. om året. Vi har ikke i forslaget til budget 2024/25 taget de eventuelle indtægter med. Men hvis vi lykkes med planen, så vil vi udover at tilkøbe nødvendig sekretærhjælp selvfølgelig konsolidere foreningen.

Ny hjemmeside.

Måske har I bemærket, at vi har fået ny hjemmeside. Da landsforeningen blev dannet, var det vigtigt, at vi meget hurtigt fik en hjemmeside, så vi kunne ses. På det tidspunkt var der ikke mange penge i kassen, så det måtte blive en gratis – eller næsten gratis løsning. Jens påtog sig opgaven – uden på nogen måde at være ekspert. Men vigtigst var, at vi var synlige for medlemmer, medier og samarbejdspartnere.

Og som sådan har hjemmesiden løst den opgave. Nu har vi så valgt at få en hjemmeside designet af en professionel, der tillige har tegnet landsforeningens nye logo. Hensigten har ikke kun været at få en mere indbydende hjemmeside; men det har også været vores ønske, at den skal kunne mere i forhold til at kommunikere alt det, vi går og laver. Derfor har den 2 blogfunktioner under menuerne ”Nyheder og aktiviteter” og ”Projekter”. De to menupunkter vil blive opdateret jævnligt – tilligemed medlemslisten.

Nyhedsbreve vil blive lagt på hjemmesiden – men vil også blive sendt til medlemsforeningerne.

Et medlem med viden på området har tilbudt sparring og hjælp til, at vi fx opfylder alle regler – ikke mindst GDPR. Tak for det. Det er vi naturligvis glade for.

Afslutning.

Jeg vil afslutningsvis sige, at det har været et meget travlt år for os – men også et meget spændende år. Jeg vil anslå, at jeg selv har brugt, hvad der svarer til 20 ugentlige timer på opgaver, der har med landsforeningen at gøre; og jeg ved, at mine kolleger i bestyrelsen også har lagt rigtig mange timers arbejde i landsforeningen.

Men vi kan glæde os over, at vi alle steder er blevet mødt med respekt for foreningens arbejde. Så jeg vil takke mine kolleger i bestyrelsen for aldrig at sige nej til en opgave, men tværtimod at byde sig til. Det har været en fornøjelse; og jeg synes, vi har brugt hinandens forskellige kompetencer godt. Det har, som nævnt, kostet os masser af arbejdstid. Men når jeg tænker på, hvad vi har opnået af viden og gode kontakter – hele vejen rundt, ja så er grundlaget for det videre arbejde på plads.

Vi ved også, at der af jer i landets bestyrelser rundt i hele landet bliver lagt en overordentlig stor indsats i arbejdet med at bygge og vedligeholde kystbeskyttelse. Tænk engang, hvis samfundet skulle have betalt for den opgave, som I frivilligt har påtaget jer. Det er både en stor opgave – og et kæmpestort ansvar, vi som digelag påtager os. Og det er selvfølgelig også derfor, vi vil have indflydelse på lovgivning, på organisering og på finansiering.

Tak til medlemmerne for godt samarbejde – og tak for jeres tålmodighed, når vi ikke altid har kunnet svare samme dag – eller ikke har fået opdateret hjemmesiden. Jeg ser frem til et spændende år to i vores forening.

Fra bestyrelsens side håber vi at se jer alle – og mange andre til konferencen på Christiansborg den 12. december.

Hermed overgives beretningen til generalforsamlingen

23.10.2024 / På bestyrelsens vegne

Bent Alminde

Formand