Fakta om landsforeningen

Landsforeningen blev stiftet den 25. oktober 2023. Forud var gået et halvt år, hvor initiativtagerne fik drøftet foreningens formål og opgaver – herunder forslag til vedtægter.

De 7 aktive initiativtagere blev alle valgt til bestyrelsen på den stiftende generalforsamling, der blev afholdt i Odense. Repræsentanter fra 14 digelag deltog. I dag udgør medlemstallet 41 digelag – fordelt over hele landet.

Motivering

LDD blev stiftet af følgende årsager:

• EU og Miljøministeriet har udpeget 14 risikoområder for oversvømmelse ved stormflod. Men der skete for lidt i forhold til at højvandssikre / kystbeskytte de nævnte områder.
• Næsten ingen incitament for, at kommunerne gik i gang med opgaven.
• En for stor opgave for mange kommuner. Manglende incitamenter til at gå sammen med andre kommuner og løse opgaven i fællesskab.
• Enkelte kommuner gik i gang med opgaven, men involverede ikke grundejerne
• Meget lille Kystpulje i forhold til opgaven.
• National klimahandlingsplan var på vej – ingen vidste, hvornår den kom.
• Grundejerne havde ingen indflydelse.
• Urimelig partsfordeling. Kystbeskyttelsesloven omtaler nytteværdi, som noget, der først og fremmest har med grundejerne at gøre.
• Digelag (grundejerne) er ikke høringsberettiget part i forhold til lovgivning.

Formål

Klimaforandringerne med det stigende havvand til følge, vil alt andet lige kunne føre til stormflod og oversvømmelserne især i kystnære områder. Store værdier og infrastruktur skal beskyttes, og den opgave er af en sådan størrelse og karakter, at den ikke bare kan overlades til kommuner og digelag.

Der er behov for en national klimahandlingsplan 2, der prioriterer: områder, økonomi og løsninger. LDD vil aktivt arbejde for, og bidrage til en sådan handlingsplan, hvor grundejerne bliver hørt.

Analyse

Klimahandlingsplan 1 er utilstrækkelig. Fx er en kystpulje på 150 mio. kr. alt for lidt. Der mangler lige så stort fokus på østvendte kyster, som der er på vestkysten.

Lovgivning modarbejder initiativer til klimasikring. KL angiver, at love og regler er en barriere.

Organisering af opgaveløsningen er ikke klar.

Finansiering mangler. Der er brug for langt flere midler fra staten. 150 mio. kr., der kun rækker et år frem, kan ingen planlægge efter. Der er brug for 3 mia. kr. årligt de kommende år (Cowi). Lånemuligheder er for få og for kortsigtede.

Strategi og handling

De barrierer, der sinker klimasikringen, skal fjernes. Fremfor at bruge milliarder på genopbygning efter skader skal der allokeres penge til beskyttelse af landets værdier.

 LDD vil mødes med alle interessenter for at undersøge muligheden for, at der kan skabes nødvendigt pres på regering og folketing.

Vi vil sammen med samarbejdspartnere arbejde for, at vi får samlet og bragt den nødvendige viden i spil i forhold til politikerne.

• Vi afholder et landsseminar den 23. maj på DTU:
  • Fra viden over borgerinddragelse til politisk handling. (DTU, Cowi og EIB deltager).
• Vi afholder en konference på Christiansborg den 12.12.2024. Her bæres vigtige pointer om:
  • Lovgivning, organisering og finansiering videre til regering og folketing.

Andre aktiviteter – afholdt og på vej

Vi har holdt møder med KL, Danske Regioner, MF’ere, DTU, DMI, EIB, Forenet Kredit, Forsikring & Pension m.fl.

Vi deltager i konferencer og debatmøder, fx

• KMT24 11. – 12.4 (KL)
• Fremtidens vilde vejr 18.4.(F&P sammen med Venstre)
• Dialogmøde i Middelfart 16.5. (Kystdirektoratet)
• Forespørgselsdebat i Folketinget 17.5. (rejst af DF)
• Workshop om oversvømmelser, skader og økonomi6.(DNNK)
• Det Nationale Klimatopmøde 21. – 22.8. (Klimatoriet).

Uddybning af LDD’s tilgang til at få fjernet barrierer: 

• Vi skal have kigget på lovgivningen. Det bedste vil være en ny vandlov, der omfatter al håndtering af vand. Havvand, regnvand, vandløb og grundvand. Kan det ikke lykkes at samle vandproblemerne i én lov, da skal der i det mindste kigges på lovændringer i både Kystbeskyttelsesloven og Vandløbsloven. Lovene skal sikre fremdrift og ikke bremse etablering af kystbeskyttelse.
• Vi skal have kigget på organiseringen. Vi synes, staten skal påtage sig det overordnede strategiske ansvar for kystbeskyttelse – med en klar lovgivning. Kommuner og digelag skal have det operationelle ansvar. Kommunerne og digelagene skal have nogle klare rammer – også for fleksible og adaptive løsninger, der sikrer landet mod oversvømmelser inden 2030. Der skal være incitamenter for kommuner til at gå sammen om de større projekter. Det vil give mulighed for finansiering gennem EIB – og måske midler fra EU’s infrastrukturprogrammer. Kommunerne kan spare rigtig meget ved at løse kystsikring sammen med nabokommuner. Helsingør, Gribskov og Halsnæs kommuner har vist, at det kan lade sig gøre at lave et fælleskommunalt projekt, ”Nordkystens Fremtid”.
• Vi skal have kigget på En statslig pulje på 150 mio. kr. er alt for lille. Ved ansøgningsrunden i 2023 blev der ansøgt om 1,1 mia. kr. 18 kommuner søgte – og 7 fik tilsagn om støtte. Ansøgninger til 950 mio. kr. fik afslag!

Man kan stille det spørgsmål, om der bruges for meget tid og for mange penge på at skulle udarbejde ansøgninger til Kystpuljen. Vi mener, at som minimum skal de af staten udpegede 14 områder have medfinansieret kystbeskyttelsen uden at skulle søge puljemidler.

Vi har ikke et konkret bud på, hvordan de milliarder, der givetvis mangler, skal findes. I Holland har man valgt en fonds-løsning i form af Deltafonden. Man kan overveje noget lignende. Vi mener, staten skal dække 60% af anlægsudgifterne. I dag dækkes 40% af de lidt større kommunale projekter, som opnår støtte fra Kystpuljen. Der skal også kigges på flere og bedre lånemuligheder. Vi foreslår en lovændring, så lån gennem Kommunekredit kan have en løbetid på 40 – 60 år, idet anlæggene bygges til at kunne holde i 60 – 80 år. I dag er løbetiden 25 år. Større fælleskommunale projekter kan måske få finansiering gennem EIB. Lånemuligheder gennem kreditforeninger bør undersøges. 

Dilemmaer – og en enkelt myte

Klimahandlingsplan 1 tager ikke fat om vigtige dilemmaer, men der antydes, at ikke hele kystlinjen skal beskyttes. Her skal politikerne skal tage stilling, tage dialogen med de berørte grundejere og ikke skabe utryghed.

Havvandet vil fortsætte med at stige. Samfundsøkonomisk bør vi kunne håndtere stigningen på op mod en halv meter frem mod år 2100. Men hvordan forbereder vi os på tiden efter år 2100? Hvordan skal Danmarks areal anvendes? Hvordan skal fremtidens krav til byggeri være? Hvad er den langsigtede overordnede plan?

Partsfordeling. Hvem skal betale for de klimaskabte problemer? Uenigheder om bidragsfordeling mellem grundejerne har givet anledning til, at projekter har måttet sættes på pause. Der skal kigges på begrebet ”nytteværdi”.

Vi skal forholde os til stormskaderne og genopbygning efter stormskaderne. Herunder også en model for opbygning af en større fond, som kommuner og digelag kan få penge fra til udbedring af skader på diger og andet kystbeskyttelse.

Vi skal have udbredt mere viden om kystbeskyttelse. Det er en myte, når det hævdes, at det er de fattige, der skal betale for, at de rige kan bo tæt ved vandet. Det handler kun i ringe grad om enkelte huse. Mange byer som fx Vejle, Køge og Præstø vil med rette hævde, at det handler om at sikre hele byer og bydele. Og så skal man ikke glemme, at også sommerhuse bidrager til nationaløkonomien. Ikke mindst bidrager de til turismeindtægter rundt omkring i landet.

Samarbejde

Landsforeningen for Digelag ønsker samarbejde med alle, der deler visionen om, at Danmarks kyster bliver sikret mod stormflod inden 2030.

September 2024 /

Bent Alminde
Formand
6168 4422
b.alminde@me.com         
www.digelagdk.dk