Vi er alle medansvarlige for klimaskabte forandringer med havvandsstigninger, flere voldsomme storme og flere skybrud til følge.
Regeringen nåede at præsentere en Klimahandlingsplan 2, inden der blev udskrevet valg til Folketinget. Planen er først og fremmest udtryk for et paradigmeskifte, hvor staten i forhold til at kystbeskytte dette land nu har taget plads for bordenden. Det hilser vi meget velkomment i Landsforeningen for Digelag.
Det har vist sig at være en alt for stor og kompleks opgave for kommuner og digelag alene at løse denne opgave. Ikke mindst i forhold til at kunne finansiere den nødvendige klimasikring.
I mange projekter kan kommunerne ikke finansiere anlægsudgifterne, som oftest langt overstiger kommunernes anlægsloft. Hvis grundejerforeninger og digelag selv påtager sig opgaven med kystbeskyttelse, vil der også her være problemer med at lånefinansiere anlægsudgifterne.
Derfor var det befriende at læse i handlingsplanen, at staten medfinansierer 85% af anlægsudgifterne – også selv om kommunerne fortsat er projektejere, og følgelig i praksis afholder byggeudgifterne. Kommunerne ender også med at medfinansiere de resterende 15% af anlægsudgifterne.
Afsnittet om finansiering i Klimahandlingsplan 2 afsluttes med, at der i det videre arbejde skal tages stilling til, hvor stor en del af de statslige udgifter, lodsejerne efterfølgende skal opkræves.
Hidtil har staten bidraget med de såkaldte Kystpuljer, hvortil kommunerne har kunnet ansøge og få bevilget op til 40% af de rene anlægsudgifter. Ikke til rådgivning mv. Det vil sige, at med mindre kommunerne bidrager økonomisk til et givent digebyggeri, står lodsejerne selv med udgifterne, der dermed vil være mere end de 60%, da også rådgivning mv. skal betales.
I Landsforeningen for Digelag finder vi det selvsagt ikke rimeligt, at fordi man bor i og ved kystnære byer, skal man selv betale for de følger, som klimaforandringerne skaber. Princippet om, at det er forureneren, der skal betale, må også gælde her.
Det er derfor, vi siger, at klimasikring er en samfundsopgave.
Lodsejerne skal også selv bidrage til at sikre deres ejendomme.
Vi mener, at de lodsejere, der opnår beskyttelse også skal bidrage økonomisk, når de får beskyttet deres ejendomme. Men ikke, som dem, der skal betale den største regning.
Landsforeningen for Digelag mener, at afsnittet i Klimahandlingsplan 2, der omhandler finansiering, skal udvides med, at grundejerne maksimalt kan komme til at betale op til 25% af de samlede anlægsudgifter. Fordelingen af den samlede finansiering kunne således være: Staten 60%, kommunerne 15 – 20% og lodsejerne op til 25%.
Statens andel på de 60% begrundes med det, der tidligere er nævnt, at følgevirkninger af klimaforandringer ikke kun skal betales af den del af befolkningen, der bor kystnært. Principielt må det, som tidligere nævnt, være forureneren, der bidrager mest. Samfundet har også en interesse i, at kystlinjen fastholdes, og at det desuden er muligt at færdes på alle strandene i fremtiden, samt at kulturarv bevares.
Kommunens andel begrundes i de skatteindtægter, som kommunerne får fra de lodsejere, der ved hjælp af kystbeskyttelse kan blive boende. Det vil være trygt for tilflyttere at investere i ny bolig. Derudover er der ikke ubetydelige turismeindtægter for en del kystkommuner, der med tilstrækkelig kystbeskyttelse kan bevares.
Lodsejerne skal selv bidrage til finansieringen, da det må formodes, at ejendomsværdierne i de udpegede risikoområder kan opretholdes eller måske endda stige lidt, når boligerne kystbeskyttes.
Landsforeningen for Digelag repræsenterer de digelag og grundejerforeninger, der hver dag arbejder med at etablere og/eller drifte kystbeskyttelsesanlæg overalt i Danmark. Mange frivillige gør her en meget stor indsats, som ved at sikre egne matrikler også sikrer store værdier for samfundet.
Landsforeningen for Digelag bidrager gerne til samfundsopgaven: at klimasikre vores – og samfundets værdier.
Bent Alminde
Tidl. formand for Landsforeningen for Digelag
Formand for Juelsminde Digelag.