Nyhedsbrev oktober 2025
Mandag den 6. oktober blev der udsendt en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet om, at der er nedsat en ekspertgruppe, der får til opgave at udarbejde forslag til ny bidragsmodel, som skal fordele udgifterne mellem lodsejerne ved etablering af kystbeskyttelse.
Landsforeningen for Digelags formand, Bent Alminde, blev forinden udsendelsen af pressemeddelelsen ringet op fra ministeriet og spurgt, om Landsforeningen ville deltage i følgegruppen. Det var der kun et svar på: ja, selvfølgelig vil vi det! Følgegruppens sammensætning ses i forlængelse af pressemeddelelsen herunder.
Kommissoriet for ekspertgruppen ses i forlængelse af pressemeddelelsen.
Pressemeddelelse:
Ekspertgruppe skal forenkle regler for bidrag til kystbeskyttelse
Danmark står foran betydelige investeringer i kystbeskyttelse for at sikre os mod klimaforandringerne, men der er stor forskel på, hvordan kommuner administrerer reglerne for bidrag til kystbeskyttelsesprojekter. En ny ekspertgruppe skal sikre transparens i reglerne.
Hvordan skal bidrag til kystbeskyttelsesprojekter fordeles, når boliger, erhverv, infrastruktur og offentlige bygninger skal beskyttes mod oversvømmelser fra f.eks. stormfloder?
Det er et spørgsmål, som miljøminister Magnus Heunicke har bedt en ny ekspertgruppe om at komme med forslag til svar på.
I dag er reglerne uklare, og der er stor forskel på, hvordan kommuner fordeler bidrag til kystbeskyttelse. Det medfører ofte klager, og det forsinker kystbeskyttelsesprojekter. For at skabe fremdrift i kystbeskyttelsen skal en ekspertgruppe komme med forslag til en simpel og gennemskuelig model for bidragsfordelingen, der kan lette administrationen af reglerne.
Torben M. Andersen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, er formand for ekspertgruppen, som skal afrapportere i foråret 2026. Herefter vil der skulle tages politisk stilling til behovet for eventuelle lovændringer.
Miljøminister Magnus Heunicke udtaler:
”Staten kommer til at tage et større ansvar for at beskytte Danmark mod klimaforandringerne. Tempoet skal simpelthen op, og derfor har vi bedt nogle af landets førende eksperter om at komme med anbefalinger til en ny model for fordeling af bidrag til kystsikring. Vores ønske er en model, som er simpel, gennemsigtig og let at administrere. Anbefalingerne er nødvendige for, at vi kan tage politisk beslutning om en ny bidragsmodel for fremtidens kystbeskyttelse, som skal være med til at accelerere beskyttelsen af Danmark.”
Torben M. Andersen udtaler:
”Det er en vigtig men også udfordrende opgave at finde en simpel og gennemskuelig model for fordelingen af finansieringsbidragene til kysbeskyttelsesprojekter. Jeg ser frem til at tage fat på denne opgave med at skabe et sagligt og solidt udgangspunkt for, at der kan fastlægges en ny bidragsmodel for fremtidens kystbeskyttelse.”
Fakta:
Kommunerne har i dag vide rammer for at opkræve et helt eller delvist finansieringsbidrag for kollektive kystbeskyttelsesprojekter. Men det er ofte ikke transparent for lodsejere, hvordan kommunerne er kommet frem til fordelingen af bidrag mellem lodsejere, og der er forskelle på fordelingsmetoden mellem kommunerne. Klager fra lodsejere forsinker ofte kystbeskyttelsesprojekter, og i nogle tilfælde får det kommuner til at udskyde eller helt opgive projekter.
Ekspertgruppen får til opgave at udarbejde en model for lodsejerbidrag, der balancerer hensyn om at være simpel, i overensstemmelse med nytteprincippet, og at der sker en vis udjævning af bidraget mellem lodsejere, så nogle lodsejere fx ikke pålægges at betale et uhensigtsmæssigt højt bidrag for kystbeskyttelse.
Ekspertgruppen består af Torben M. Andersen (Formand), Toke Panduro, miljøøkonom og seniorforsker ved Aarhus Universitet. Helle Tegner Anker, professor ved Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Rikke Berg, direktør for Miljø og Teknik, Svendborg Kommune, Michael Sloth, direktør for Teknik og Miljø, Vejle Kommune. Ekspertgruppen skal afrapportere i første halvår af 2026.
Følgegruppen består af:
- Dansk Industri
- Dansk Erhverv
- Landsforeningen for Digelag
- KL
- Danva
Kommissorium for ekspertgruppe til ny bidragsfordelingsmodel
Oktober 2025
Klimaforandringerne medfører et stigende havniveau og mere ekstremt vejr, hvilket vil indebære hyppigere og voldsommere stormfloder i fremtiden. På landsplan skønnes en nuværende 100-årshændelse at ske ca. hver tredje år i år 2100. Storm- floder medfører store skadesomkostninger for både boligejere, erhverv og kommuner. I 2013 udgjorde stormen Bodil fx en markant stormflodshændelse med betydelige skader og oversvømmelse i mere end 3.000 ejendomme. Der skal investeres betydeligt mere i kystbeskyttelse, hvis Danmark skal sikres tilstrækkeligt mod den stigende oversvømmelsesfare i fremtiden. Regeringen vil være på forkant af denne udvikling, så borgere og virksomheder nær kysten får større tryghed.
Ekspertgruppen skal udarbejde en model for lodsejerbidrag, der er i overensstemmelse med nytteprincippet, således at borgere, erhverv, offentlige myndigheder og infrastrukturejere mv. (herefter: lodsejere), som har nytte af kystbeskyttelsen, bidrager til finansieringen.
Kommunerne har i dag vide rammer for at opkræve et helt eller delvist finansieringsbidrag for kollektive kystbeskyttelsesprojekter ud fra lodsejernes økonomiske nytte af beskyttelsen – fx undgåede skader. I dag er det ofte ikke transparent for lodsejere, hvordan kommunerne er kommet frem til en konkret fordeling af bidrag mellem lodsejere, og der er forskelle på fordelingsmetoden mellem kommunerne. Bidragsfordelingerne påklages ofte med henvisning til uklare fordelingsprincipper, og klagerne har opsættende virkning, hvilket forsinker kystbeskyttelsen.
Ekspertgruppen får til opgave at foreslå klare og enkle rammer for fastlæggelsen af bidragsfordelingerne mhp. en ensartet og fastlagt praksis for fordelingen, hvilket vil kunne øge tempoet i kystbeskyttelsen og reducere omfanget af klager.
Opgaver
Ekspertgruppen skal udarbejde en model for, hvordan et givet finansieringsbidrag til kystbeskyttelsesprojekter mod stormflod fordeles mellem lodsejerne. Ekspert- gruppens konklusioner og anbefalinger vil indgå i regeringens videre arbejde med klimatilpasning. Konkret skal der udvikles en bidragsfordelingsmodel med udgangs- punkt i følgende fire principper:
- Inddeling i zoner efter oversvømmelsesfare: Lodsejerne inddeles i zoner ef- ter oversvømmelsesfare, så lodsejere i zoner med en høj fare for oversvømmelse bidrager med en højere m2-bidragssats ift. lodsejere i zoner med en lavere oversvømmelsesfare.
- Lodsejere inddeles i fire typer: Lodsejere inddeles i fire typer: boligejere, er- hverv, infrastrukturejere og offentlige bygninger. M2-bidragssatsen kan således variere på tværs af typerne.
- Loft over lodsejerbidrag: Der kan indgå et loft over lodsejerbidrag pr. m2.
- Sammenhæng mellem bidrag og højt sikringsniveau: Der kan være til- fælde, hvor der af særlige hensyn lokalt ønskes et højt sikringsniveau for kystbeskyttelsesanlægget, som kan øge anlægsudgifterne væsentligt. Det kan fx være infrastrukturejere, som har et højere sikringsbehov end almindelige bolig- ejere. I disse tilfælde skal der sikres en sammenhæng mellem årsagen til et højt sikringsniveau og hvem, der bærer finansieringsbyrden.
Grundmodellen for bidragsfordeling mellem lodsejere skal hensigtsmæssigt balancere følgende hensyn:
- Simpel model: Modellen for bidragsfordelingen skal være simpel, så det dels er muligt for kommunen at fastlægge fordelingen, dels at fordelingen og det opkrævede beløb er forståeligt for borgeren.
- Fastholdelse af nytteprincip: Sammenhæng mellem lodsejernes nytte/ge- vinst ved reducerede skadesomkostninger og det opkrævede bidrag, herun- der højere bidrag fra lodsejere med størst gevinst ved beskyttelsen (de mest oversvømmelsestruede).
- Fordeling: En vis udjævning af bidraget mellem lodsejerne, således at nogle lodsejere ikke pålægges et uhensigtsmæssigt højt bidrag.
Ekspertgruppens anbefalinger skal som minimum omfatte følgende opgaver:
- Definere kriterier for zonernes antal, størrelse og afgrænsning. Zonernes afgrænsning kan potentielt også anvendes i forbindelse med evt. udvikling af vejledende standardsikringsniveauer for samfundsøkonomiske konsekvensberegninger til at sammenligne forskellige kystbeskyttelsesprojekter.
- Definere klare, objektive kriterier for, hvordan nytte/gevinst vurderes og kvantificeres for de forskellige lodsejertyper.
- Vurdere om og under hvilke omstændigheder, at ubebyggede arealer kan begrunde bidragspligt efter nytteprincippet og i givet fald udvikle en metode til fastsættelse af bidrag.
- Foretage afgrænsning af typer af bygninger og anlæg, der kan begrunde bidragspligt efter nytteprincippet.
- Udvikle en metode til fordeling af bidrag både inden for zonerne og mellem zonerne for lodsejertyperne, herunder i samspil med et evt. loft over m2- bidragssatsen og sammenhæng mellem lodsejernes bidrag og sikringsbehov.
- Vurdere om og i så fald hvilke krav, der skal stilles til brug af specifikke data til at udforme bidragsfordelingen, herunder hvordan data kan indarbejdes i modellen efterhånden, som de udvikles.
- Vurdere behovet for yderligere dataudvikling, der kan understøtte en simpel og ensartet opgørelse af bidragsfordelingerne i praksis.
- Vurdere behovet for og omfanget af kommunale frihedsgrader til bidrags- fordelingsmodellen ud fra fx lokale forhold, herunder fx ifm. fastsættelse og afgrænsning af zoner, undtagelser af specifikke bygninger, mv.
Det er ekspertgruppens opdrag, at en ny bidragsfordelingsmodel skal være anven- delig for kommunerne og simpel at administrere i praksis på baggrund af objektive og tilgængelige data mhp. at understøtte transparens og forudsigelighed om bidrags- fordelingen i de enkelte kystbeskyttelsesprojekter. Ekspertgruppen skal ydermere vurdere konsekvenserne af deres anbefalinger og de undersøgte modeller, herunder økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser ved en række konkrete kystbeskyttelsesprojekter. Ekspertgruppen skal samtidig vurdere anbefalingernes og modellernes overensstemmelse med forvaltningsretlige principper. Det er en forudsætning for en ny bidragsfordelingsmodel, at lodsejerbi- draget i juridisk forstand ikke udgør en skat.
Ekspertgruppen skal inddrage erfaringer fra udviklingen af en zonemodel i Forundersøgelse af stormflodssikring af København.
Organisering
Ekspertgruppen består af en formand og 3-5 medlemmer med bred faglig indsigt i bl.a. økonomi, miljøøkonomi, jura og kommunal forvaltning af kystbeskyttelse. Herudover kan relevante eksperter, praktikere, organisationer og myndigheder mv. løbende inddrages for at kvalificere arbejdet.
Ekspertgruppen sekretariatsbetjenes af Miljø- og Ligestillingsministeriet (formand), Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Transportministeriet og Klima- Energi og Forsyningsministeriet. Øvrige ministerier kan inddrages efter behov.
Der etableres en følgegruppe, der har til opgave at følge og komme med input til ekspertgruppens arbejde.
Ekspertgruppen skal aflægge sin afrapportering senest seks måneder efter nedsættelsen.