Konference Christiansborg 14. januar 2026

Konferencen for alle, der har interesse i – og interesse for stormflodsbeskyttelse af danske kyster og kystbyer.

Klimatilpasningslov?!
I Danmark har vi ikke en Klimatilpasningslov. Klimatilpasning i form af kystbeskyttelse er reguleret af flere love. Fx Kystbeskyttelsesloven, Vandløbsloven og Miljølovgivning.

Det er åbenlyst, at lovene tilsammen ikke fremmer kystbeskyttelsesinitiativer; og derfor er der er behov for at undersøge, om lovgivning står i vejen for, at Danmarks kyster kan beskyttes tilstrækkeligt hurtigt, hvilket er et udtalt ønske fra såvel borgere som politikere.

Konferencens mål er derfor at få afdækket uhensigtsmæssig lovgivning – og søge svar på, om der skal en helt ny lovgivning til, der kan fremme klimasikring frem for at forsinke den nødvendige klimasikring.

En ny Klimatilpasningslov? Eller er det nok at revidere lovene? Er miljølovgivningen, herunder EU-lovgivning, i virkeligheden den største bremse i forhold til at få gennemført kystbeskyttelsesprojekter og genetablering af bestående kystbeskyttelse? Er der forhold i Kystbeskyttelsesloven, der trænger til et eftersyn?