Med Nyhedsbrev juli 2025 ønskes vi alle vores medlemmer og associerede medlemmer en rigtig god sommer.
Samtidigt gøres opmærksom på to vigtige datoer, hvor vi opfordrer til, at disse sættes i kalenderen:
- Generalforsamling afholdes den 22. oktober fra kl. 18 i Odense.
- Konference afholdes på Christiansborg den 14. januar 2026.
Herunder følger to artikler. Henrik har lavet en opfølgning fra landsseminaret, der blev afholdt den 17.6. på Vissenbjerg Storkro.
Jeg har lavet en opfølgning på et møde i Miljø- og Ligestillingsministeriet, som landsforeningen var inviteret til den 24.6.
God læsning
Bent Alminde, Formand
Landsseminar 17. juni 2025
Vissenbjerg Storkro dannede ramme for landsforeningens seminar med titlen: Fra tanke til Handling.
Arkitekt Dan Hasløv fortalte om formiddagen om følgende temaer:
- Nytteværdi: Argumentation er nødvendig for forståelsen af begrebet.
- Sikringshøjder: Kvalificeret adaptive løsninger med mulighed for gradvis højdeforøgelser.
- Løsningsforslag: Ikke for tekniske udformninger og måske alternative materialer.
- Finansiering: Håndgribeligt for alle kystberørte parter og resten af samfundet.
- Lokal politiker: Grundværdi der beskyttes, skattekroner til kommunen.
Dan Hasløvs slides vil være tilgængelig på landsforeningens hjemmeside.
Efter en dejlig frokost, var der mulighed for at besøge messestande med emnerne:
- Advokat – Jens Glavind – LRP Advokater.
- Rambøll – Per Kristensen – Rådgiver
- Niras -Mette Lundov – Rådgiver
- Sweco – Jens Bundesen – Rådgiver
- Jysk Jordstabilisering – Carsten Johansen – Finn Andersen – Flemming Lind – Rådgiver / ejer
- Pilebyg – Vibe Gro – Rådgiver / Ejer
- Rohde Nielsen – Henrik Stefansen – Rådgiver
- Arkitekt – Dan Hasløv – Hasløv & Kjærsgaard
For yderlige information om associerede medlemmer, se hjemmesiden.
En meget givende og udbytterig dag for de ca. 50 fremmødte.
Landsforeningen arbejder aktivt for kystbeskyttelse for kommende generationer!
Henrik Marcussen
Næstformand
Møde i Miljøministeriet 24. juni 2025
Landsforeningen for Digelag var den 24.6.2025 inviteret til møde i Miljø- og Ligestillingsministeriets kontor for Kyst og klimatilpasning. Fra landsforeningens bestyrelse deltog undertegnede sammen med næstformand, Henrik Marcussen.
I invitationen fra ministeriet var der lagt op til et uformelt møde med en, åben dagsorden, hvor ministeriet fortalte om, hvordan de arbejder med kystbeskyttelse og klimatilpasning, og hvor Henrik og jeg havde til opgave efter ønske fra ministeriet at give et større indblik i landsforeningens interesser og mærkesager.
Der var afsat en time til mødet, og derfor var Henrik og jeg godt forberedte, så vi kunne få afleveret de vigtigste budskaber. Og med det nys overståede landsseminar havde vi også vigtige pointer med herfra, således vi bredt repræsenterede de interesser, der er i vores forening.
Det blev et rigtig godt møde, hvor vi kom godt rundt om alle de problematikker, vi arbejder med. Og vi fik hurtigt det indtryk, at vores indspark om ”foreningens mærkesager” var vigtige i forhold til Klimahandlingsplan 2, som man aktuelt arbejdede med i ministeriet. Hvor vidt vores konkrete ønsker til Klimahandlingsplan 2 ender med at komme med, ja det må vi jo vente og se. Men i ministeriet er man i hvert fald nu fuldt ud klar over vores ønsker, som jeg har skitseret herunder.
Hvorfor Landsforening for Digelag?
Som indledning på vores møde redegjorde vi for, hvorfor landsforeningen blev etableret den 25.10.2023. Vores motivering var:
- EU og Miljøministeriet har udpeget 14 (nu 51) risikoområder for oversvømmelse ved stormflod. Men der skete for lidt i forhold til at højvandssikre / kystbeskytte de nævnte områder.
- Næsten ingen incitament for, at kommunerne gik i gang med opgaven.
- En for stor opgave for mange kommuner. Manglende incitamenter til at gå sammen med andre kommuner og løse opgaven i fællesskab.
- Enkelte kommuner gik i gang med opgaven, men involverede ikke grundejerne
- Meget lille Kystpulje i forhold til opgaven.
- National klimahandlingsplan var på vej – ingen vidste, hvornår den kom eller hvad den indeholdt
- Grundejerne havde ingen indflydelse.
- Urimelig partsfordeling. Kystbeskyttelsesloven omtaler nytteværdi, som noget, der først og fremmest har med grundejerne at gøre.
- Digelag (grundejerne) var ikke høringsberettiget part i forhold til lovgivning.
Hvorfor lovgivningen ikke fremmer processen med at kystbeskytte dette land
Vi var fx inde på de barrierer, vi ser i forhold til lovgivningen:
- Natura 2000 står i vejen for kystbeskyttelse.
- Reglerne er for kringlede. 4 lovgivninger. Der skal være sammenhæng mellem stormflodssikring, stigende grundvand og flere skybrud.
- Grundejernes egen forpligtelse eller har kommunerne initiativpligt?
- Kommunernes pligt til at hjælpe private digelag?
- Nytteprincip bliver snævrere og snævrere.
- Klagesager koster for meget tid.
Fra landsforeningens side har vi det synspunkt, at organiseringen af opgaven ikke er tydelig. Fx ønsker vi:
- Ny strategi for vores kyster. Langsigtet strategi mangler. Er der områder, der skal opgives?
- Staten skal sidde for bordenden (centralt budskab fra kommuner og digelag på konferencen på Christiansborg den 12.12.2024).
- Ansvarsfordeling mellem stat, kommuner og grundejere (digelag)
- National prioritering (hvilke områder skal vi beskytte? Hvad skal ikke beskyttes?)
- Kystdirektoratet får pligt til også at rådgive digelag.
Og endelig – men ikke desto mindre en meget vigtig pointe: Finansiering!
- Ret og rimeligt (udgiftsfordeling mellem stat, kommune og grundejere)
- Nytteværdi (bidragsfordeling mellem grundejerne) Argument begrundes.
- Lån i Kommune Kredit skal kunne optages til kystbeskyttelse med kommunegaranti – også selv om det ikke er et §1A projekt. Lånetiden for lånene forlænges til minimum 40 år, så det er i overensstemmelse med levetiden for anlæg til kystbeskyttelse
- Anlægsloft for kommuner. Her skal udgifter til kystbeskyttelse fritages, ellers kan mange kommuner ikke løfte opgaven.
- 150 mio. kr. i en kystpulje er for lidt. Kystpuljen skal erstattes af en direkte statslig medfinansiering på 60% af anlægsudgifterne.
- Statsligt tilskud skal også kunne opnås, hvor der etableres adaptive løsninger
Fra landsseminaret den 17.6. på Vissenbjerg Storkro samlede vi nedenstående pointer op, som vi også fremlagde på mødet i ministeriet:
- Råstofudvinding. Der lukkes for områder, hvorfra der hentes sand til sandfodring.
- Hvordan undgås den ”teknificerede kyst”?
- 100-års hændelser er for abstrakt et begreb.
- Forkert datamateriale for risikoområder
- Risiko for ”ruinkyster”.
- Materialevalg / Klimaaftryk: Sand – Sten – Spuns – Pil- andet?
Og hvilke informationer fik vi så fra ministeriet?
Vi kunne selvfølgelig godt have tænkt os at vide, hvornår Klimahandlingsplan 2 ville blive offentliggjort? Det kunne der ikke gives noget endeligt svar på. Der pågår for tiden politiske forhandlinger mellem de tre regeringspartier. Og det er store spørgsmål, politikerne skal forholde sig til – ingen tvivl om det. Ud over forsvarsudgifterne er det klimasikring, der kommer til at blive de helt store udgiftsposter de kommende år.
Det bedste gæt, vi kunne blive enige om, var, at Klimahandlingsplan 2 ville blive offentliggjort før forhandlingerne om næste års finanslov.
Vi fik også løftet lidt af sløret for, hvilke elementer, der kommer med. Og her blev bidragsfordeling nævnt. Ministeriet er også godt klar over de uhensigtsmæssigheder, der er i forbindelse med, hvordan Natura 2000 bliver fortolket af hhv. Kystdirektoratet og kommunerne. Finansiering bliver sandsynligvis også et tema i den nye plan.
Alt i alt et rigtig godt møde i ministeriet, hvor vi gik derfra med fornemmelsen af, at landsforeningen er anerkendt – og nu er blevet hørt!
Bent Alminde
Formand